Indhold

Hvad er årsagerne til tør hud?

Tør hud kommer og går ikke bare. Tør hud er en permanent tilstand, der skyldes mangel på lipider. Heldigvis findes der flere forskellige løsningsmuligheder. Først skal du identificere årsagerne til tørheden. Vi hjælper dig med at forstå dette bedre.

Tør hud: interne årsager

En følelse af stramhed og svie. Let afskalning, mindre blød hud, mere mat teint. Det er alle typiske tegn på tør hud. Men hvorfor opstår de? Tør hud kan være genetisk betinget. I dette tilfælde er det altså en medfødt tilstand, som gør, at huden producerer for få lipider.

 Visse hudlidelser har også tendens til at udtørre huden. Måske tænker du på eksem, atopisk dermatitis eller psoriasis. I så fald har du ret. Men der er også andre årsager. Arvelig ichthyosis er en genetisk betinget hudlidelse, der er karakteriseret ved meget tør og ru hud og voldsom skældannelse.

Sygdomme som diabetes eller nyresygdomme kan også øge risikoen for tør hud.

Hvordan identificerer man tør hud?

 

av_peau-seche-deshydratee_etats-eczema-psoriasis-ichtyose_1x1 472x472
av_peau-seche-deshydratee_visage-femme-soucieuse_1x1 472x472

Tør hud: eksterne årsager kan også spille en rolle

Der er visse faktorer, som ikke er en direkte kilde til tør hud, men som i høj grad forværrer den. Disse er udefrakommende faktorer. Hvilke elementer udtørrer vores hud i dagligdagen? 

  • Hyppig håndvask og skrap sæbe skader også hudens hydrolipide film
  • Groft tøj, der kommer i direkte kontakt med huden, kan også udtørre epidermis
  • Tobak
  • Og selvfølgelig de eksterne påvirkninger. Klimatiske forhold som f.eks. kolde vindstød, varm luft eller UV-stråler har en direkte effekt på hudens fugtbalance.

Få mere at vide om tør hud om vinteren

 

Tør hud: hormonernes rolle

Derudover findes der faktorer, som man ikke nødvendigvis tager højde for, der kan forårsage tør hud, såsom hormonelle forandringer.

Graviditet

Graviditet forårsager hormonelle forandringer. Når du er gravid, kan disse variationer medføre, at din krop undergår forskellige ændringer, herunder tab af fugt i din hud. Som følge heraf kan huden blive mere sensitiv og der kan opstå en følelse af ubehag.

Sådan plejer du din hud under graviditeten

Alder

Andre typer af hormonelle forandringer er aldersrelaterede, og især overgangsalderen kan have en effekt. Disse forandringer kan bremse talgkirtlernes aktivitet og svedproduktionen. Derefter mangler huden fugt og bliver tørrere og mere ru.

Alt, du skal vide om aldersrelateret tør hud

VENLIG (OG KOMPETENT) RÅDGIVNING

Tør hud; personlig pleje

Uanset hvad der er årsagen til din tørre hud, og om den er opstået i ansigtet eller på kroppen, er det vigtigt, at du indfører en passende hudplejerutine. Start med skånsom rens af huden med kosmetikprodukter, der ikke udtørrer huden og påfør derefter en nærende creme morgen og aften. Derudover er det en god idé med en ugentlig eksfoliering for at fjerne døde hudceller.

Husk at tilpasse dine daglige vaner:

  • Tag brusebade frem for bad i badekar og undgå meget varmt vand
  • Drik mindst halvanden liter vand om dagen
  • Beskyt dig mod sol og kulde
  • Sørg for, at din kost indeholder essentielle fedtsyrer (Omega 3 og 6), som du finder i fed fisk, rapsolie, oliefrø osv.

Alle vores tips til pleje af tør hud

Spørg din læge til råds om tør hud. Den tørre hud kan være en bivirkning af visse lægemidler

Spørg din læge til råds om tør hud. Den tørre hud kan være en bivirkning af visse lægemidler

Og husk, at nogle lægemidler i sig selv kan udtørre huden. Et eksempel på dette er isotretinoin, som bruges til behandling af akne. Men også lægemidler mod kræft, visse vanddrivende midler, medicin mod prostataforstyrrelser eller topikale lægemidler med alkohol kan udtørre huden. Hvis du oplever vedvarende symptomer, skal du ikke tøve med at kontakte din læge eller hudlæge. Vedkommende kan fastslå årsagen til din tørre hud, rådgive dig og foreslå passende behandlinger for at berolige din tørre hud.

 

Fra samme serie

Vores løsninger til tør hud

Avènes produkter med Termalkildevand - ,designet til fugte og nære din hud.

Tolérance CONTROL Cream

Tolérance CONTROL Cream

Giver fugt - Beroliger - Styrker hudbarrieren

Revitalizing Nourishing Cream

Revitalizing Nourishing Cream

Nærer - Beroliger - Beskytter

Hydrance UV RICH Hydrating Cream

Hydrance UV RICH Hydrating Cream

Beskytter - Giver fugt

Tilbage til toppen