Råd og information om isotretinoinbehandling
Når det ikke er muligt at behandle akne med de cremer og lægemidler, man typisk prøver først, kan en stærkere, pillebaseret behandling udskrives af hudlægen: Isotretinoin. Isotretinoin udskrives kun til sværere former for akne. Pillerne virker målrettet på roden til akne, især talgproduktion.
Isotretinoinbehandling overvåges af fagpersonale, som kan fortælle om virkemåde, mulige bivirkninger og den bedste hudpleje at vælge sammen med lægemidlet.
Hvad er isotretinoin?
Isotretinoin er et medicinsk aktivstof kemisk beslægtet med A-vitamin. Piller med isotretinoin udskrives for at behandle svære former for akne (noduli, acne conglobata, eller akne med risiko for permanent ardannelse), især når andre former for aknebehandling ikke har givet resultater eller ikke længere er effektive.
Piller med isotretinoin virker på flere faktorer, som er ansvarlige for akne, fx overskydende talgproduktion og inflammation i hårfolliklerne.
💡Vigtigt: du kan kun få isotretinoin på recept, og kun efter en konsultation hos en hudlæge. Ved konsultationen vil hudlæger virdere sværhedsgraden af din akne og se på, hvilke andre behandlinger, som har været prøvet. Din generelle sundhedstilstand vil også blive taget i betragtning.
Der er mange bivirkninger ved oral isotretinoin, og derfor er der strenge retningslinjer for brug og opfølgning. Det er fx nødvending med en blodprøve inden opstart for at tjekke leverfunktion, kolesterol, niveau af triglycerider og andre værdier. Der er også løbende brug for blodprøver for at overvåge patientens tilstand under behandlingen.
Hvordan virker isotretinoin mod akne?
Isotretinoin virker på flere niveauer for en målrettet indsats mod årsagerne til svær akne:
- Det reducer talgproduktionen: Ved at virke direkte på talgkirtlerne mindskes produktionen af talt/sebum signifikant.
- Det mindsker spredningen af de bakterier, som er ansvarlige for inflammation: Mindre talg betydet er mindre favorabelt miljø for Cutibacterium acnes, bakterien som er involveret i udbrud af inflammatorisk akne.
- Det hæmmer inflammation i huden: Ved at berolige den inflammatoriske reaktion hjælper det huden til at genfinde sin balance.
- Det regulerer keratinisering: Ved at normalisere hudens cellefornyelse hjælper det til at modvirke tilstoppede porer.
Resultat? Over nogle uger bliver huden mindre fedtet, udbrud mindskes og potentielle aknear reduceres.
Bivirkninger og forholdsregler ved isotretinoinbehandling
Hvad er de mulige bivirkninger ved isotretinoin?
Isotretinoinbehandling (samt lignende behandlinger) kan give bivirkninger. De fleste er velkendte, overvåges og forsvinder efter behandlingen er stoppet. Nogle kræver dog tæt lægelig overvågning.
Almindelige (og ofte milde) bivirkninger:
- Markant tørhed af hud, læber og øjne.
- Rødme, afskalning, kløe (pruritus).
- Træthed, muskel- eller ledsmerter.
Sjældnere bivirkninger, men som skal overvåges nøje:
- Humørsvingninger: irritabilitet, angst, mørke tanker, depression.
- Synsforstyrrelser, især om natten.
- Leverproblemer: forhøjede leverenzymer.
- Forhøjede kolesterol- eller triglyceridniveauer.
Af disse grunde udføres regelmæssig medicinsk overvågning under hele behandlingen med månedlige blodprøver for at kontrollere, at leveren fungerer korrekt, og at lipidniveauerne er stabile.
Forholdsregler ved brug af isotretinoin
Isotretinoin til behandling af akne er strengt kontraindiceret under graviditet, da pillerne kan forårsage alvorlige fosterskader. Derfor gælder der meget strenge regler for ordination til kvinder i den fødedygtige alder:
- Brug af mindst to effektive præventionsmetoder, startende en måned før behandlingsstart.
- Obligatorisk graviditetstest før den første recept, derefter hver måned.
- Underskrift af en informeret samtykkeerklæring, der bekræfter forståelse af de risici, der er forbundet med graviditet, mens man tager isotretinoin.
Yderligere forholdsregler omfatter:
- Undgå langvarig udsættelse for solen: Behandlingen gør huden mere følsom over for UV-stråler. Passende solbeskyttelse er afgørende.
- Undgå skrappe eller irriterende kosmetiske produkter såsom eksfolierende ingredienser eller alkoholbaserede produkter.
- Undgå voksbehandlinger og mekanisk eksfolierende dermatologiske behandlinger under og efter behandlingen for at forhindre ardannelse eller irritation.
Medicinsk overvågning og håndtering af bivirkninger ved behandling med isotretinoin
Hvorfor er streng medicinsk overvågning afgørende?
Isotretinoinbehandling skal ikke tages let på: tæt lægelig overvågning er nøglen til at sikre deres effektivitet og begrænse risikoen for bivirkninger. Under hele behandlingen vil hudlægen sørge for:
- Jævnlige konsultationer for at justere dosis og kontrollere patientens tolerance.
- Regelmæssige blodprøver (leverfunktion, kolesterol, triglycerider).
- Regelmæssige graviditetstests for kvinder i den fødedygtige alder.
Denne overvågning giver også sundhedspersonalet mulighed for at lytte til patientens følelser og håndtere eventuelle betydelige bivirkninger tidligt.
🚨 Søg læge ved følgende symptomer:
- Pludselige humørsvingninger, mørke tanker, følelser af dyb ubehag.
- Synsproblemer, især om natten.
- Usædvanlige mavesmerter, kvalme, ekstrem træthed.
- Gulfarvning af hud eller øjne (et tegn på leverproblemer).
Disse bivirkninger er sjældne, men de kræver øjeblikkelig lægehjælp.
Isotretinoinbehandling en daglig rutine til bekæmpelse af tør hud er nødvendig
Isotretinoinbehandling kan efterlade hud, læber og slimhinder meget tørre, sensitive og ubehagelige. For at gøre behandlingen mere tålelig er det vigtigt at følge en skånsom, beroligende hudplejerutine. Avène støtter hud, der gennemgår aknebehandling, især med Cleanance produktserien.
Her er de vigtigste trin, du skal inkludere i din rutine:
Rens skånsomt uden at irritere huden
Brug en skånsom renselotion som Cleanance HYDRA Soothing Cleansing Cream, der er specielt formuleret til hud, der er svækket af aknebehandlinger. Den renser uden at udtørre og hjælper med at genoprette hudens komfort.
Giv huden intens fugt og berolig følelser af ubehag
Vælg Cleanance HYDRA Soothing Cream, beriget med glycerol og Avène Termalkildevand. Den hjælper med at berolige irritation, nærer huden intenst og reducerer synligt tørhed, kløe og stramhed.
💧 Hydrering kommer også indefra, så husk at drikke nok vand i løbet af dagen for at holde din krop hydreret.
Pas på dine læber
Læberne er ofte det første område, der viser tegn på tørhed. Overvej at bruge en nærende læbecreme uden parfume for at forhindre sprækkede læber.
Beskyt din hud mod solen
Isotretinoinbehandling gør huden mere følsom over for UV-stråler. En solcreme med høj SPF og som ikke-komedogen, er vigtig. Avène solserien omfatter produkter særligt egnede til akneudsat hud. Det kan også være nyttigt at bruge solbriller, hvis du oplever visuelt ubehag.
FAQ - alt du skal vide om isotretinoin og akne
De mest almindelige bivirkninger er tør hud, læber og øjne. Nogle kan også opleve muskelsmerter, midlertidig træthed og øget irritabilitet. Disse symptomer er normalt midlertidige og kan håndteres med passende pleje.
Isotretinoin kan give alvorlige fosterskader, selv i lav dosis. Derfor er graviditetsforebyggelse obligatorisk under behandlingen og i en måned efter.
Varigheden varierer fra person til person, men en kur varer i gennemsnit 4 til 6 måneder. Den kan justeres af hudlægen i henhold til den anbefalede kumulative dosis, aknens udvikling og hvor godt behandlingen tolereres.
Ja, i nogle tilfælde. Hvis aknen dukker op igen efter første behandling, kan din hudlæge overveje enanden omgang behandling, ofte med en lavere dosis og i en kortere periode.
Nej, isotretinoin påvirker ikke direkte vægten. Det kan dog midlertidigt ændre lipidmetabolismen (kolesterol- og triglyceridniveauer), hvilket kræver overvågning via blodprøver, men har ingen dokumenteret effekt på vægtøgning eller vægttab.
Ja, men med måde. Muskel- eller ledsmerter kan forekomme under behandlingen. Hvis ubehaget bliver betydeligt, er det bedst at justere intensiteten af din fysiske aktivitet eller nævne det for din læge.
Du skal stoppe behandlingen med det samme og straks kontakte en læge. Der vil blive foretaget en specialistvurdering. Derfor er effektiv prævention og streng overvågning så vigtig.
Ja. Isotretinoinbehandling fås udelukkende på recept fra en hudlæge.
NYHEDSBREV
Vi er der altid for din hud
Alle vores tips til daglig hudpleje
SE OGSÅ
Hvilken hudplejerutine skal du adoptere?
Identificer, hvad din hud virkelig har brug for med hjælp fra vores eksperter og opdag den mest passende hudplejerutine for dig.