Alderstegn Fine linjer og rynker
Uanset din hudtype kan særlige faktorer udløse eller føre til, at huden overreagerer. Nogle sensitive hudtyper tåler stort set intet uden at reagere mens andre sensitive hudtyper kun reagerer på visse kosmetiske produkter eller visse ydre/indre påvirkninger.

Linjer og rynker ?
Tiden sætter sine spor overalt på vores hud. Påvirkninger udefra og forandringer indefra gør, at huden bliver tyndere, mere sart og mindre klar. Udtrykslinier – smilerynker i øjenkrogen og linier ved munden – bliver mere fremtrædende. Huden mister sin elasticitet og teinten sin naturlige glød.
ALDRING INDEFRA
Det er en naturlig, genetisk bestemt proces, der er et resultat af en langsom nedbrydning af vævet, bestemt af personens genetiske profil.
Dette biologiske ur går ikke i samme takt hos alle.
ALDRING UDEFRA
Forårsages af flere forskellige miljøpåvirkninger som sol, forurening, stress, rygning osv. Nogle områder er særligt udsatte for påvirkninger udefra. Det gælder især ansigtet, halsen og hænderne.
De primære faktorer:
- Solen og dens UV-stråler: fotoaldring er for tidlig aldring af huden forårsaget af gentagne eksponeringer for solens ultraviolette stråler eller fra kunstige kilder, som forårsager permanente virkninger, der både er overfladiske og dybe.
- Miljøet: Forureningspartikler i luften svækker hudens beskyttende hydrolipide film. Der dannes frie radikaler og oxiativt stress, som bidrager til en hurtigere aldring af huden. Forureningspartiklernes skadevirkninger er åbenlyse på kort sigt, men også på langt sigt, med den akkumulerede effekt af lavintense, men gentagne negative påvirkning fra forureningspartiklerne.
- Livsstil: Rygning, stress, overdreven alkoholindtaglse, en ubalanceret kost osv. En usund livsstil kan få huden til at miste sin vitalitet og glød.
En særlig følgevirkning er, at huden skades som følge af stress eller træthed, der fremprovokerer muskelspændinger og derfor fremkomst af furer og rynker. At arbejde for meget eller få en utilstrækkelig kost kan tvinge cellerne til i for stort omfang at trække på reserverne i dermis for at få tilstrækkelig næring. Det skaber en situation, hvor huden mangler vigtige elementer: vitaminer, sporstoffer, essentielle fedtsyrer.
Aldersforandringerne ændrer sig i løbet af livet.
- De første tegn på aldring - rynker og fine linjer, mistet glød fra huden og et tab af spændstighed - begynder at dukke op.
- Dernæst danner rynkerne dybe furer, og huden mister sin fasthed.
- Endelig mister den modne hud sin tæthed, vitalitet og komfort.
- Mængden af hyaluronsyre og kollagen, hudens centrale understøttende molekyler, aftager. Hudens struktur bliver mere skrøbelig, den mister sin tæthed og begynder at blive slap.
- Huden bliver også tør, og den naturlige dannelse af lipider falder.
- Som årene går, bliver rynkerne dybere, huden i ansigtet og på halsen mindre fast, så ansigtskonturerne ændres, og huden bliver mere tør. Takket være avanceret dermokosmetisk forskning er det i dag muligt at bekæmpe nogle af disse alderstegn.
FOREBYGGELSE: ET MUST
Vi kan ikke få tiden til at gå langsommere eller forebygge livets stressende hændelser, men vi kan ikke desto mindre reagere på fotoaldring, udløst af hudens eksponering for ultraviolette stråler, som forårsager næsten 90% af hudens aldring.
Overdreven udsættelse for sol bør undgås lige fra fødslen. Men det er aldrig for sent at begynde at gøre det rigtige.
At forebygge fotoaldring betyder at bruge solbeskyttelse, dvs. konstant at være forsigtig med ophold i solen: undgå ophold i høj og klar sol, bær passende beklædning, hat og solbriller, brug solbeskyttelse med høj eller meget høj faktor, undgå solarium.
Og glem ikke, at små børn ALDRIG bør udsættes for sol i lang tid og spædbørn ikke bør være i direkte sol.