Indhold

Faktorer, der sensibiliserer huden

Føler du ubehag, når det blæser koldt i dit ansigt? Oplever du kløe eller bliver din hud varm, når du påfører et kosmetikprodukt? Din hud er sensitiv, og dens tolerancetærskel over for visse eksterne stoffer/påvirkninger er lavere end gennemsnittet. Hvis du identificerer de faktorer, der gør din hud sensitiv, vil du kunne passe bedre på den.

 

Naturlig sensitivitet, der skal tages i betragtning 

Nogle hudtyper er naturligt mere sarte. Hvis man ikke passer godt på dem og beskytter dem mod de daglige eksterne påvirkninger, kan de nemt blive dehydreret. De er derfor ofte tørre. De har en tendens til let at blive ramt af rødme let og en følelse af ubehag. Naturligt sensitiv hud kræver særlig opmærksomhed og pleje, fordi den har brug for at få hudbarrieren styrket. 

av_peaux-sensibles_irritations-cutanees_visage_1x1 472x472
av_peaux-sensibles_traitement-laser_1x1 472x472

 

Hud, der er svækket af et kosmetikprodukt eller behandling 

Nogle produkter, der bliver påført dagligt på huden, indeholder mange ingredienser. Mange af dem tolereres måske ikke særlig godt af din hud. Derfor kan de ende med at gøre din hud endnu mere sensitiv. Men kosmetikprodukter er ikke den eneste faktor, der kan påvirke og irritere huden. Kemisk peeling, laserbehandlinger og selv nogle typer aknebehandling kan også irritere og være hårde mod din sensitive hud. 

 

Sensitivitet som følge af en hudlidelse 

Din huds sensitivitet kan også være påvirket af en dermatologisk lidelse. Mange lidelser gør huden meget mere sensitiv over for eksterne påvirkninger. Nogle af dem, som f.eks. rosacea eller atopisk dermatitis, resulterer ofte i sensitiv hud med en svækket hudbarriere. Og nogle af de behandlingstyper, der anvendes til at behandle disse lidelser, kan desværre være skadelige for huden.

av_peaux-sensibles_rosacee-vasculaire_1x1 472x472

Sensitiv hud

Hvad får sensitiv hud til at reagere?

Uegnede kosmetikprodukter 

Kosmetikprodukter er den væsentligste årsag til følelsen af ubehag i sensitiv hud. Sensitiv hud er mere tilbøjelig til at reagere på potentielt irriterende og sensibiliserende stoffer, som findes i visse kosmetikprodukter. 

Miljømæssige og klimatiske forhold 

Blæsevejr, lave temperaturer, varme temperaturer, forureningspartikler, brug af maske på arbejdet etc. Din hud bliver sat på prøve hele året rundt. Miljømæssige forhold spiller en vigtig rolle, da de kan resultere i en følelse af ubehag i sensitiv hud. Denne følelse af ubehag kan være stramhed i huden, en prikkende fornemmelse, følelsen af varme etc. 

 

VENLIG (OG KOMPETENT) RÅDGIVNING

De dårlige vaner, der får huden til at reagere

Hvis du har sensitiv hud, skal du være opmærksom på små vaner i dagligdagen, der kan udløse følelser af ubehag og rødme. Det kan f.eks. være din kost: Stærke retter med masser af krydderier eller et glas vin kan resultere i en synlig hudreaktion. Din psykiske tilstand spiller også en rolle: For eksempel kan et stressanfald udløse rødme eller en intens fornemmelse af varme i huden. Hvis du identificerer de faktorer, der påvirker din mentale balance, kan du undgå dem, hvilket vil gøre det nemmere for dig at opstille en hudplejerutine, der er skræddersyet til din huds behov.

Tilbage til toppen