Indhold

Livet efter kræftbehandling

Selvom de fleste er lettede, når de har afsluttet kræftbehandlingen, så kan den efterfølgende periode alligevel være fyldt med tvivl. Dette kan skyldes en frygt for tilbagefald, en frygt for at vende tilbage til arbejdet og nogle gange blot en frygt for at vende tilbage til det liv, der i en lang periode har været præget af behandlinger. Vi er her for hjælpe dig og give dig nogle vigtige redskaber til, at du kan genopbygge dig selv, både på det personlige og det sociale plan.

Efter kræftsygdommen: hvorfor tvivler man?

Dette er en af ulemperne ved kræftbehandling. Selv efter behandlingen er afsluttet, kan virkningerne på din krop eller dit sind vare ved. Træthed, smerter, hudsensitivitet, problemer med at fokusere, hukommelsesproblemer etc. Disse symptomer er nogle af de mest typiske efter endt kræftbehandling og de kan alle påvirke dit selvværd og forhindre dig i at vende ordentligt tilbage til livet. Men med en god og sund livsstil kan du genoprette din selvtillid og reducere såvel disse bivirkninger som risikoen for tilbagefald. 

Sådan genopbygger man sig selv efter kræft

av_peau-cancer_mains_support_1x1 472x472
av_peau-cancer_medecin_consultation_suivi_1x1 472x472

Efter kræftsygdom: medicinsk opfølgning

Når behandlingen er afsluttet, går du ind i remissionsfasen. Det er en fase med regelmæssig opfølgning og kontrol og i nogle tilfælde nye behandlinger ved hormonbehandling. Din kræftlæge vil i samråd med de andre specialister, der er involveret i behandlingsforløbet, bestemme, hvor ofte du skal til opfølgning og kontrol. Formålet ned opfølgning og kontrolbesøg er at holde øje med og opdage mulige tilbagefald og drøfte eventuelle komplikationer efter behandlingen samt hvordan de skal håndteres. I de første to år er risikoen for tilbagefald størst, hvorfor du i denne periode vil skulle til kontrolundersøgelserne oftere. Efter de to år vil hyppigheden af kontrolbesøgene blive reduceret og efter fem år er det kun én gang om året.

Efter kræftsygdom, følg dit eget tempo

Når behandlingen er afsluttet, har mange lyst til at leve fuldt ud igen (feste, rejse osv.), men kroppen kan have svært ved at følge med. Det er naturligt, at man rammes af træthed. Derfor er det er vigtigt, at du giver dig selv tid til at vænne dig til den nye situation. Følg dit eget tempo. Husk, at alle er forskellige og unikke, og at ingen kan forudsige, hvor lang tid det vil tage at få energiniveauet tilbage til det niveau, det var på før.

Efter denne lange rejse er det betryggende at blive overvåget nøje af specialister. Jeg skifter hvert halve år mellem min onkolog og min stråleterapeut.

Pascal, 52 år gammel
av_peau-cancer_sport_marche_1x1 472x472

Hold en sund livsstil

Fysisk aktivitet, kost etc. At passe ordentligt på sig selv vil hjælpe kroppen og sindet med til at vende tilbage til et normalt liv. Du bør derfor dyrke regelmæssig motion (f.eks. en gåtur på 30 minutters hver dag), spise en afbalanceret kost med masser af frugt og grøntsager og begrænse dit alkohol- og tobaksforbrug. Terapeutiske kurser og forløb kan hjælpe dig med at indføre eller fastholde de gode rutiner i dagligdagen. 

Sådan genopbygger man sig selv efter kræft.

VENLIG (OG KOMPETENT) RÅDGIVNING

Hydroterapi-behandling kan være gavnlig når det kommer til at genopbygge sig selv, både fysisk og psykisk. Behandlingsforløbet i Avène Hydroterapicenter reducerer effektivt bivirkningerne på huden af kræftbehandling. Det er også den perfekte undskyldning til at få et passende og afslappende afbræk med psykologisk rådgivning og rådgivning om kosten og dermokosmetiske produkter.

Hydroterapi-behandling efter kræftsygdom: en særlig tid til at genoptage forbindelsen med sig selv i fred og ro

Vi besvarer dine spørgsmål

Vi er her for at hjælpe dig med at skelne mellem fakta og fiktion

Det anbefales ikke. Kræftbehandling (kemoterapi, strålebehandling og targeteret terapi) gør din hud mere sensitiv over for solens virkninger. Undgå derfor at blive udsat for solen i op til et år efter behandlingen er slut, da nogle af bivirkningerne kan fortsætte i denne periode.

Det kan være svært at genopbygge sig selv og at lære at leve igen. For nogle er det nødvendigt og en stor hjælp, at nogle af de nærmeste er der for én i en svær tid. Familien og vennerne er de vigtigste i denne periode. Men nogle foretrækker at finde tryghed i og få hjælp fra patientforeninger, hvor de kan dele deres erfaringer og støtte andre, der går igennem det samme. Andre forsøger at få sygdommen på afstand gennem kulturen ved at tage på musuem, deltage i diverse workshops osv.

Der er meget hjælp at hente fra sundhedspersonale i denne situation. En psykolog vil kunne hjælpe dig med at håndtere disse livsændringer, der kan påvirke dit selvværd, så du kan komme videre og tilbage til dit liv. En socialrådgiver vil bl.a. kunne hjælpe dig med det administrative, når du skal vende tilbage til arbejdet. Og endelig vil en ernæringsekspert kunne hjælpe dig med at tilpasse din kost til din nye situation.

Vores løsninger til din hud efter kræftbehandling

Vores produkter er udviklet til at bidrage til dit og din huds velbefindende
av_tolerance_control_soothing-skin-recovery-balm_front_40ml_3282770138856
Med sin cremede, ultra-nærende og beroligende konsistens beroliger cremen øjeblikkeligt huden og kontrollerer varigt dens hyperreaktivitet. Tolérance CONTROL Balm
Tilbage til toppen