Eau Thermale Avène besvarer dine spørgsmål
Hud og kræft

Hud og kræft

Eau Thermale Avène besvarer dine spørgsmål

Eau Thermale Avène besvarer dine spørgsmål

Hvad er den bedste måde at pleje huden på i hverdagen, hvis den er blevet mere sensitiv efter onkologiske behandlinger og/eller når den bliver mere reaktiv? Hvordan kan jeg passe på den? Hvad er den rette hudplejerutine? Tør hud, hudirritation eller skader på huden: Sådan kan du reducere og berolige bivirkningerne af kræftbehandlinger på huden.
Råd fra Dr. Ariadna Ortiz-Brugués, dermatolog og medicinsk direktør for mærket Eau Thermale Avène, og fra Joëlle Nonni, leder af workshops, der underviser i hudens sundhed i Avène Hydroterapicenter.

Dine spørgsmål

Hud og kræft

Behandlingen sensibiliserer huden. Den givergive ofte tørhed i huden: Huden bliver ru at røre ved og har hudflager, der falder af som skæl. Når denne tørhed er mere udtalt, får huden på benene et krakeleret udseende, og fingre og hæle revner eller sprækker. Disse symptomer kan være ledsaget af ubehag, kløe og stramhed.

Vælg produkter til tør hud og som kan genoprette hudens barrierefunktion. Ideelt set bør man anvende en blødgørende creme mindst en eller to gange om dagen i ansigtet og på kroppen. I ansigtet påføres cremen med fingerspidserne og glattes ud fra midten af ansigtet og ud mod ansigtets ydersider. Påføres på kroppen med en let masserende bevægelse med hele håndfladen. En blødgørende creme virker bedst, når den påføres i et tyndt lag på let fugtig hud. Påfør den f.eks., når du kommer ud af bruseren eller badet.

Vælg sæbefri dermatologiske vaskeprodukter som vaskeolie erller -gel, der nærer huden og respekterer dens pH-værdi. Brug ikke vaskeklude, svampe eller lignende, som kan irritere sensitiv hud. Når du tørrer dig, skal du undgå at gnide, det er bedre at duppe forsigtigt.

For varmt vand gør huden mere tør og fremkalder hudirritation. Tag i stedet et brusebad på max. 5 minutter hver dag med en temperatur på mellem 32 og 34 °C.

Det er stråleskader og omfatter symptomer fra simpel rødme til alvorlige forbrændinger med sårdannelser. Stråleterapi kombineret med visse kemoterapier gør huden meget skrøbelig og sensitiv over for traumer, selv flere måneder og år efter endt behandling. Bestrålet hud kræver derfor løbende overvågning.

Der må ikke anvendes fedtstoffer (cremer) i de sidste fire timer før behandlingen. En undersøgelse har imidlertid vist, at to gange daglig påføring af et blødgørende middel på det pågældende område ville gøre det muligt at tolerere bivirkningerne af strålebehandling bedre*. Så fugt din hud omhyggeligt efter stråling og hver anden dag.

Hand-foot-syndrom viser sig ved til tider intens rødme, fortykkelse, revner, sprækker og smerter på håndflader og fodsåler. Det er derfor vigtigt at bruge en god figtighedscreme på fodsålerne og håndfladerne i begyndelsen af behandlingen, da disse legemsdele er meget sensitive. Undgå lange gåture og brug bomuldsstrømper. Tag bomuldshandsker på til hverdagsaktiviteter og passende handsker til husarbejde, havearbejde og gør-det-selv-arbejde. Det er bedst at holde neglene korte, men ikke for korte. Undgå manicure og falske negle. Kontakt om nødvendigt en fodterapeut.

Nogle behandlinger kan givegive pletter og rødme, især i de første uger af behandlingen. Disse læsioner er normalt placeret i ansigtet, på hårbunden, midt på ryggen og på brystet. De kan klø, være ledsaget af smertefulde brændende fornemmelser eller blive betændte. For at undgå risikoen for ardannelse skal du undgå at skrubbe eller på anden måde røre ved læsionerne. Så snart de første bumser og tegn på rødme opstår, bør du begrænse risikoen for bakterieforøgelse ved at bruge en kobber-zinkbaseret udtørrende creme eller lotion.

Medicinsk makeup kan give huden en sund glød og udstråling. Den kan også bruges til at skjule rødme, ar, mørke rande eller til at tegne øjenbrynene op med. Avène Hydroterapicenter arrangerer også makeup-workshops, hvor du får masser af råd. Foreninger som Tout le Monde Contre le Cancer tilbyder også behandlinger som en del af deres Échappée Rose-initiativ.

Daglig beskyttelse er vigtig, uanset hvilken aktivitet der er planlagt. Undgå mest muligt at udsætte din hud for solen, selv for moderat sollys, da nogle behandlinger øger hudens lysfølsomhed. Dette øger risikoen for solskoldning eller endda forbrændinger, og selv kortvarig eksponering kan give varige mørke pletter. Medbring altid tøj med lange ærmer til at beskytte samt en hat og solbriller. Brug en creme med en meget høj SPF (50+). Den skal være formuleret til at minimere risikoen for allergiske reaktioner, uden parfume og vand- og svedresistent. Husk at påføre cremen igen hver anden time.

Back to top