Solens fordelagtige og skadelige virkning på din hud
Huden er allerede i stand til at forsvare sig selv mod UV-strålernes aggressioner. Hår, hornlaget og melaninbarrieren er nogle af de egenskaber, som huden råder over for at forsvare sig selv. Melanin, et naturligt hudpigment, der produceres af melanocytter, de celler, der er specialiserede i solbruning, varierer fra person til person afhængigt af deres fototype. Melaninpigmentering er kroppens mest udviklede fotobeskyttelsessystem: Det absorberer mere end 90 % af de UV-stråler, der passerer gennem hornlaget.
Melanin absorberer UV-stråler for at forhindre dem i at trænge ind i de dybere, mere sårbare lag af huden. Når der er meget melanin, vokser keratinocytterne, og hornhindelaget bliver tykkere.
Dette pigmentforsvar varierer fra person til person, men jo mere pigmenteret overhuden er, jo bedre vil den kunne modstå solens aggressioner. Det er også vigtigt at beskytte dig selv på andre måder.
I små mængder gavner solen: Den er afgørende for syntesen af D-vitamin, som spiller en vigtig rolle i udviklingen af stærke knogler.
Solens UVB-stråler fremmer syntesen af D-vitamin, som er den vigtigste faktor for knoglestyrke. UV-stråling kan anvendes under lægeligt tilsyn til at behandle en række sygdomme, herunder rakitis, psoriasis, eksem og gulsot.
Det er tilstrækkeligt at udsætte sig for solen i 10-15 minutter 2 til 3 gange om ugen for at sikre, at man får dækket sit behov for D-vitamin og modvirker rakitis; det gavner også forebyggelsen af osteoporose hos ældre mennesker.
Jeg får solallergi hvert år, så snart jeg går ud i solen. Den forsvinder efter en uge, hvis jeg bruger min solcreme dagligt.
Der findes flere former for solallergi, og mild solskoldning om sommeren er den mest almindelige. Den viser sig som rødme, udbrud af små, let hævede røde knopper eller papler og kløe på de steder, hvor huden har været udsat for solen. Den ses oftest på udsatte områder som halsudskæring, skuldre, arme, håndryg og fødder.
Solar lentigo, også kendt som ”solpletter” eller ”alderspletter”, er et af de mest synlige tegn på fotoaldring af huden. De skyldes, at melanin aflejres i epidermis eller dermis. Det er en almindelig form for hyperpigmentering, der viser sig som små, flade, mørke områder, hvis farve varierer fra lysebrun til sort. Disse solpletter findes på de områder, der er mest udsat for solen: ansigt, hals, skuldre, nakke, brystet, underarme og håndryg.
Du har sikkert hørt dette udtryk blive brugt af dermatologer uden rigtig at vide, hvad det betyder. Når vi taler om ”solkapital” eller hudens evne til at beskytte sig mod solskader, henviser vi til den mængde UV-stråling, som huden kan tåle uden at tage skade (som f.eks. for tidlig aldring eller hudkræft). Denne evne er genetisk bestemt ved fødslen, så den kan ikke fornys. Den afhænger bl.a. af din fototype. Vores evne til at modstå solskader er langt fra ubegrænset, og derfor er vi nødt til at beskytte den: Når vi er 20 år gamle, har vi allerede brugt mindst 50 % af vores kapacitet.
Solskoldning er en inflammationsreaktion i huden forårsaget af UV-stråler. Der er fire grader af solskoldning. Sværhedsgraden varierer alt efter hudtype eller fototype, ens personlige UV-sensitivitet, genetiske faktorer, varighed og hyppighed af eksponering og solstrålernes intensitet.
Graviditetsmaske, eller melasma, skyldes en overproduktion af melanin, som er det pigment i melanocytterne, der giver farve til huden. Melasma rammer især (men ikke kun) gravide kvinder, hvor den udløses fra den 4. graviditetsmåned. Det er mest almindeligt høs mørke fototyper.
Hvis du er bekymret for soleksponering og de risici forbundet hermed, findes der afprøvede metoder til at blive brun uden sol. En løsning er at anvende en selvbruner, der farver hudens overfladelag.
Solen er aknes falske ven. I starten udtørrer solen akneudbruddet ved at fortykke huden, men nogle få uger efter soleksponeringen hævner den tilstoppede hud sig ved atter at frigive overskydende talg. Ddette er kendt som ”acne rebound”-effekten.
Solen kan skade huden på mange måder. Ultraviolet lys kan give uoprettelige skader og i de alvorligste tilfælde dødsfald. Soleksponering er risikabelt. På huden giver det solskoldning, for tidlig aldring, allergi og i de alvorligste tilfælde kræft (modermærkekræft og almindelig hudkræftmodermærkekræft). Den eneste sikre måde at undgå risikoen for solskader på er at undgå at udsætte huden for sol.
Ud over UV-stråler har forskere for nylig fundet en ny fjende for huden: synligt lysi form af højenergi blåt lys. Denne type stråling er skadelig, fordi den angriber alle cellens bestanddele: lipider, proteiner og DNA. Skaderne opstår på længere sigt, og derfor er det af hensyn til folkesundheden nødvendigt at beskytte sig så tidligt som muligt og hele livet igennem.
En tredjedel af alle kræftformer, der diagnosticeres på verdensplan, er hudkræft, og 10 % af disse er dødelige. Hudkræft er spredning af kræftceller i huden. Den skyldes en ændring i hudcellers genetiske sammensætning, som derefter formerer sig hurtigt og forårsager en tumor.
Nej, mellem kl. 12 og 16 om eftermiddagen er det tidspunkt på dagen, hvor solens stråler er mest intense. Undgå soleksponering i denne periode.
Ja, UVB-stråling fremmer syntesen af D-vitamin, som spiller en rolle i forhold til knoglernes indhols af kalk.
Nej: Huden husker alt, og du vil sandsynligvis blive forbrændt det samme sted på huden som sidst, hver gang du udsættes for soleksponering. Gentagne solskoldninger kan fordoble risikoen for modermærkekræftmodermærkekræft.
Solcreme er vigtig, men du bør også sørge for, at dit barn har en T-shirt, en bredskygget hat og solbriller på.
Nej. Du bør smøre solcreme på igen ofte for at være beskyttet, især efter at have svedt, svømmet eller tørret dig med et håndklæde. Husk også at smøre dig ind i solcreme 20 minutter før soleksponering.
UVB-stråler er lige så farlige som UVA-stråler. Begge forårsager aldring af huden og medvirker til udvikling af hudkræft. I modsætning til UVB-stråler, der giver solskoldning, er der ingen tydelige advarselssignaler fra huden ved påvirkning fra UVA-stråler.
Nej. Du er beskyttet mod UVA- og UVB-stråler og deres skadelige virkninger (hududslæt forårsaget af soleksponering og, på lang sigt, hudens aldring), men det forhindrer ikke nødvendigvis huden i at blive brun. Efter flere dages gradvis eksponering får du en solbrun hud, som holder længe - og uden at blive solskoldet.
Skyer blokerer kun en lille del af solens stråler. Skydække kan lade op til 95 % af UV-strålerne trænge igennem. Så selv på overskyede dage skal du være forsigtig.
Glem aldrig, at en solbrun hudfarve ikke beskytter mod solskoldning mm. Desuden blokerer solbrændt hud ikke UVA-stråler, som på lang sigt er ansvarlige for hudkræft.
Herpesvirus ligger i dvale i nerveenderne under huden. Som følge af træthed, sindsbevægelser, menstruation og solen aktiveres virusset, og der opstår et lokalt udbrud: Det er i det øjeblik, du kan få et forkølelsessår. For at undgå udbrud bør du beskytte dine læber med et plejeprodukt med høj beskyttelse egnet til læber.
Ultra-bredspektret solcreme, der matcher de højeste standarder for beskyttelse af huden, samtidig med at effekten på miljøet minimeres.Oplev serien
