Les carnets d'experts

Ansigtsrødme og rosacea
Ansigtsrødme og rosacea
Et blussende ansigt er ofte en del af det at have sensitiv hud. Der findes mange stadier af og årsager til ansigtsrødme.

Uanset din hudtype kan særlige faktorer udløse eller føre til, at huden overreagerer. Nogle sensitive hudtyper tåler stort set intet uden at reagere mens andre sensitive hudtyper kun reagerer på visse kosmetiske produkter eller visse ydre/indre påvirkninger.

The brand EAU THERMALE AVÈNE

Ansigtsrødme og rosacea ?

Hypersensitiv hud reagerer hurtigt og overdrevent på temperaturforandringer, kulde, vind, irriterende rense- og hudplejeprodukter eller forkert hudpleje. Perioden med rødme kan være af varierende varighed, men er altid ubehagelig og plagsom. Det er et udbredt problem i Danmark, hvor vi har en lys og ofte sensitiv hud.

Ansigtsrødme kan ramme alle hudtyper: Tør, fedtet eller kombineret hud.


Behandling

Heldigvis er der behandlingsmuligheder i hvert tilfælde. For de bedste resultater vil din læge begynde med at udelukke hudsygdomme, der kan føre til ansigtsrødme som atopisk dermatitis, seborroisk eksem, kontakteksem og irritations-dermatitis. Herefter, afhængigt af situationen, kan lægen anvise:

Dermokosmetiske produkter, der har en effekt på udvidede blodkar i ansigtet. Under alle omstændigheder må de bruges i et stykke tid for at skabe resultater.
  • Oral antibiotika. Tetracyclin er det mest almindeligt ordinerede.
  • Topikale behandlinger, oftest med Metronidazole.
  • Elektrokoagulering af udvidede blodkar
  • Vaskulær laser.

Rosacea

Rosacea er en godartet, kronisk inflammationstilstand i ansigtet. Sygdommen viser sig ved rødme, hævelse/ødemer og bumselignende tilstande, først og fremmest i ansigtet. I sjældnere tilfælde kan hårbunden, ørerne, brystet, halsen og ryggen også rammes. En variant af rosacea rammer også øjnene. Rosacea rammer fortrinsvis kvinder og typisk i 30-50 års alderen. Mænd med sygdommen er ofte hårdere ramt end kvinder. Sygdommen er almindelig, især i Skandinavien pga. vores lyse, ofte sensitive, hud. Ubehandlet vil rosacea ofte forværres over tid. Mange berørte er ikke klar over, at de har rosacea men affinder sig med tilstanden som værende normal for dem. Men det kan være forbundet med lavt selvværd at have rosacea – en meget væsentlig grund til at behandle sygdommen.

Rosacea ses som forskellige stadier af ansigtsrødme, blussen, karsprængninger og inflammation. Sygdommen beskrives ved 4 stadier:

STADIE 1 - ERYTHEMATØS OG TELANGIECTATISK ROSACEA
Kraftige rødmeudbrud, blussen, karsprængninger, sart hud og generelt ubehag i huden – en varm og/eller brændende fornemmelse. Rødmeudbrud – flushing – forekommer ofte i forbindelse med skiftende varme/kuldepåvirkninger og visse fødevarer men også emotionelle faktorer. Rødmeudbrud skyldes hurtig tilstrømning af blod til de små blodkar, som udvides – og problemer med efterfølgende tømning af blodkarrene. Med tiden kan tilstanden blive permanent.

STADIE 2 - PAPULOPUSTULØS ROSACEA 
Mere permanent rødme, blussen, hævelse/ødemer, karsprængninger og aknelignende betændelsestilstande især på kinderne. Det ligner infektion, men skyldes ikke smitsomme bakterier. I forhold til almindelige bumser – akne – har man ingen hudorme ved rosacea. Huden vil også typisk være mere tør og mere udtalt og ensartet rød end ved akne. Nogle gange kan de bumselignende tilstande gå i sig selv ige

STADIE 3 - HYPERPLASTISK ROSACEA (RHINOPHYMA)
Permanent rødme og forstørring af kirtlerne på næsen, så den bliver puklet. Denne tilstand med fortykning af huden, især på og omkring næsen, ses oftere hos mænd end hos kvinder – 95% af tilfældene ses hos mænd.

STADIE 4 - OCULÆR ROSACEA 
Når rosacea sætter sig på øjnene går symptomerne fra en fornemmelse af svie og grus i øjnene til røde knopper og markante inflammationer omkring øjenlågene.


Rosacea udvikler sig ikke nødvendigvis fra stadie til stadie. Man kan gå direkte til f.eks. stadie 2, og man kan forblive på ét stadie gennem lang tid – eller altid. 


 
Hvorfor får man rosacea?

Årsagen til rosacea er ukendt, men flere faktorer spiller ind:

DEMODEX FOLLICULORUM
Alle har parasitten Demodex folliculorum på og i huden. Den bor i hårsækkene. Undersøgelser har vist forøgede niveauer af Demodex mider hos rosaceapatienter. Den øgede udvikling forårsager øget irritation og inflammation. 

ABNORM VÆKST AF BLODKAR I HUDENS ØVERSTE LAG
VEGF (Vascular Endothelial Growth Factor) er et signal protein, der stimulerer produktionen af nye blodkar. Det er en del af det system, der genskaber ilttilførsel til væv, når blodcirkulationen er utilstrækkelig. VEGFs normale funktion er at skabe nye blodkar under fosterudviklingen, efter en skade, ved muskelopbygning og for at bypasse blokerede blodkar. VEGF øger også permeabiliteten af blodkarrene, hvilket resulterer i, at plasma siver ud i det omgivende væv. Dette medfører en inflammation og forårsager rødme og irritation. Ved rosacea ses en overproduktion af VEGF i hudens øverste lag.
 
SOLENS UV-STRÅLER

Solens UV-stråler medfører frie radikaler i huden. Disse frie radikaler menes at bidrage til abnorme blodkar i hudens øverste lag.

ARVELIGHED
Arvelighed er også en faktor. 30-40% af rosaceapatienter har et nært familiemedlem, som ligeledes har sygdommen. Man har endnu ikke kendskab til genet/generne for rosacea.


Hvad kan du selv gøre?
  • For at bedre rosacea kan du dels pleje din hud og dels undgå de udløsende faktorer.
  • Undgå stærk varme og kulde – og undgå store varme/kuldeudsving og stærk (kold) blæst
  • Undgå sauna og meget varme bade
  • Undgå stærkt krydret mad og evt. andre fødevarer
  • Undgå for skrappe kosmetiske produkter og aggressiv eksfoliering
  • Undgå steroidcremer, med mindre lægen har anbefalet dem
  • Brug altid høj eller meget høj solbeskyttelse udendørs - også om vinteren
  • Vælg skånsomme hudplejeprodukter særligt udviklet til din hudtype
  • Hudlægens behandling

Rosacea er kronisk og kan ikke kureres. Sygdommens forskellige symptomer kan dog afhjælpes. Spontan rødme, sygdomsrelateret rødme og rosacea i stadie 1 og 2 kan bedres med specialudviklede hudplejeprodukter i tillæg til medicinsk behandling. Synlige blodkar/karsprængninger (telangiectasia) kan mindskes ved laserbehandling. Selvom fremgangsmåden kan forårsage et vist ubehag, er det oftest unødvendigt med bedøvelse.
 
STADIE 1

er ofte sværest at behandle. Hud med rosacea stadie 1 er ofte sart. Lokalbehandlende cremer kan reducere rødme, men kan samtidig irritere den sarte hud. Laserbehandling kan have effekt på karsprængninger.

STADIE 2
behandles ofte med en kombination af lokalbehandlende antibiotikacremer og antibiotika i pilleform. Begge dele har typisk god effekt på sygdommen. Karsprængninger behandles med laser.

STADIE 3 
rosacea kan kun behandles kirurgisk eller med CO2 laser.

STADIE 4 
kræver daglig behandling med antibiotika creme og/eller antibiotika i pilleform.

Alle de traditionelle godkendte lægemidler mod rosacea virker anti-inflammatorisk. De mest anvendte midler er
  • Tetracykliner og Doxycyklin i lavdosis
  • Metronidazol
  • Azelainsyre
  • Et nyere produkt, Mirvaso, virker karsammentrækkende, så rødme mindskes effektivt i en kortere periode.
Et spørgsmål om graden

Questions

Din hudtype ...

Send by email
  • Personlig hudplejerådgivning
  • Særlige tilbud & konkurrencer
  • Anmeldelser af produkter

Vi har ikke alle de samme behov.
Find en Avène hudplejerutine skræddersyet til dine behov.

Start now
  • Produktanbefalinger til dine hudproblemer
  • Adgang til dine foretrukne produkter og anmeldelser
  • Opgørelse af dine køb for at belønne din loyalitet
Tilmeld dig nu

Løbende søgning

Login required

You must log into your Avène account to save this information.


Login or create an account